Vi er stolte over at kunne præsentere, at Jakub Jablonka bliver vores nye planlægningschef efter tre års dedikeret indsats.
“Det er med stor glæde for PartnerService, at Jakub Jablonka den 1/10-2024 har takket ja til rollen som planlægningschef. Jakub blev headhuntet tilbage i november 2020, da vi havde behov for hjælp på et område, der krævede en stærk serviceleder – en stilling på et niveau lavere end Jakubs daværende rolle og kun tænkt som en midlertidig løsning,” udtaler CEO Lone Ranum. “Jakubs ord var: ‘Jeg vil gerne hjælpe dig, Lone, til der er styr på området’ – og styr på det, det fik vi!
Samtidig delte Jakub sin drøm om en dag at blive planlægger, så allerede 1. oktober 2021 kunne vi tilbyde ham stillingen som planlægger. Et job, der hurtigt viste sig at være det rette match. Efter blot få oplæringstimer fra hans mentor, Lene Nielsen, arbejdede han hurtigt selvstændigt.
Derfor er det med stolthed, at vi nu – præcis tre år senere – kan forfremme Jakub til planlægningschef.
Stort tillykke med det velfortjente job, Jakub! Vi ser frem til de mange spændende og innovative tiltag, der allerede er på vej i afdelingen.
Søg
Seneste indlæg
- Jakub Jablonka udnævnt til ny planlægningschef hos PartnerService
- PartnerService udvider TotalService afdelingen, som er ledet af erfarne Ida Lendal Køhlert
- Fusion mellem PartnerService Hver Gang ApS og Yding Gruppen A/S styrker landsdækkende tilstedeværelse
- PartnerService lander kontrakt med stor svensk møbelkæde
- PartnerService A/S opfylder Servicenormen