Sund fornuft

Som rengøringsvirksomhed er det helt naturligt for os at tænke i renhed. Derfor er det også helt naturligt for os at tage vare på og beskytte vores miljø og det omkringliggende samfund. Vi er derfor i gang med at udarbejde en endnu skarpere miljøpolitik, som lever op til vores egne og samfundets forventninger. Vi ønsker at arbejde ud fra en proaktiv miljøadfærd – hver eneste dag. Derfor har vi i PartnerService udviklet en ambitiøs målsætning om, at minimum 75% af alt vores forbrug skal være bæredygtigt og miljøvenligt inden 2022.

Vores proaktive miljøadfærd er allerede implementeret og afspejlet i følgende fokusområder:

Svanemærkede produkter

Svanemærket er et nordiske miljømærke for produkter, der ikke går under kategorien fødevarer. Svanemærket betyder, at varen er blandt de mindst miljøbelastende i den gældende kategori og sætter grænser for udledningen af giftige og forurenende stoffer i varen. Målet med Svanemærket er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Vi ønsker at give vores kunder muligheden for, at vælge et alternativt rengøringsmiddel, hvorfor vi er stolte over bl.a. at kunne tilbyde Svanemærkede produkter. Vores Svanemærkede produkter kan bruges i forbindelse med alle vores services og giver derfor vores kunder rig mulighed for at vælge det miljørigtige valg.

Doseringsapparater

Den rigtige dosering af rengøringsmidler er afgørende for at få det bedste rengøringsresultat og samtidig undgå forurening af det omkringliggende miljø. Alle vores medarbejdere gennemgår et detaljeret introduktions- og træningsforløb i bl.a. korrekt dosering, inden de sendes ud på deres rengøringssite. På denne måde sikrer vi, at vores kunder altid møder ind til perfekte og rengjorte flader, samt at vi beskytter vores miljø.

PartnerService er en landsdækkende rengøringsvirksomhed.
PartnerService er en landsdækkende rengøringsvirksomhed.

Vi ved, at vi kan gøre det endnu bedre.

Derfor har vi store ambitioner for fremtiden og vores måde at beskytte miljøet på. Vores nuværende fremtidsplaner er afspejlet i følgende fokusområder:

Korrekt håndtering af plastik og papir

Vi ser korrekt håndtering af plastik og papir som det, at bevare de allerede udvundne ressourcer og reducere produktionen af nye råmaterialer. Vi ser det som sund fornuft og ikke mindst en nødvendighed, at vi genanvender ressourcerne i vores affald. Fremstillingen af bl.a. plast og papir er forbundet med et stort energiforbrug. Hvis vi genanvender vores papir og plast, kan vi være med til at bidrage til en besparelse af vores energiforbrug og dermed mindske CO2-udledingen. Derfor har vi en ambitiøs målsætning om, at vores medarbejdere skal genanvende minimum 50% af vores eget samt vores kunders plast- og papiraffald inden 2022.

Udelukkende brug af genbrugspapir

Vi ved, at der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir, da mængden der sendes til forbrænding mindskes. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er fundamentalt mindre end ved produktion af nyt papir. Samtidig reduceres udledningen af skadelige stoffer til spildevandet. Dette betyder, at vi kan være med til at mindske emissionen af skadelige stoffer ved at bruge genbrugspapir. Vi har en ambitiøs målsætning om, at det papir vi anvender på vores hovedkontor, samt det vi anvender på vores rengøringssites, skal være genbrugspapir inden 2022.